Alle der arbejder med online markedsføring er før eller siden støt på begrebet linkbuilding. Personligt, så synes jeg at linkbuilding er rigtig sjovt at arbejde med. Og det er der nok primært to årsager til. For det første, så vil god linkbuilding rykke ens side. For det andet, så skal man være kreativ og smart, for at få (gode) links. Altså kreativ på den gode måde.
Jeg elsker at læse om forskellige tricks til at få links på. Derfor har jeg samlet 7 tricks, hvorpå man kan få bygget sig nogle links. Lad mig slå fast med det samme, at det ikke er 7 linkbuilding tricks jeg selv er kommet frem til, men noget jeg har læst mig frem til – og naturligvis selv afprøvet. Betragt det som inspiration. Derudover, så har jeg fået Halfdan Timm til at bidrage med 3 linkbuilding tricks.
Tip 1: Infografik
Ligesom med gæsteindlæg, så er infografik ganske populært. Og med god grund. For det er virkelig en rigtig god måde, at få folk til at linke til en. Et god eksempel er Halfdan Timms infografik om Cookie-loven.
Hvis du skal lave en rigtig god infografik der kan give dig links, som du ikke lige regnede med, så skal du bruge kilder (dem som oftest er i bunden af infografikken), som er autoritære indenfor din niche og ikke bare nyhedssider, Wikipedia og lignende. Det kan f.eks. være, at der er en side, som du helt vildt gerne vil have et link fra. Denne side har måske en masse fakta, skrevet et indlæg eller lignende. Lav din infografik med disse fakta.
Når din infografik er på plads, så skriver du en e-mail til din autoritære kilde og viser dem din infografik, og så spørger du dem om de ikke vil være rigtig flinke og dele den med deres læsere.
Derudover kan du også dele den på:
Domæne | PageRank |
---|---|
Visual.ly | PR 7 |
DailyInfoGraphic.com | PR 5 |
AmazingInfoGraphics.com | PR 4 |
OmgInfoGraphics.com | PR 3 |
Tip 2: Lav et WP plugin
Vidste du at “Donate to this plugin” på en plugin side, på WordPress.org, er do-follow? Om end PageRanken på selve siden er 0, så er Domain Authority på WordPress.org ret god. Og I min optik et link der er værd at få med, hvis man ikke skal gøre den store indsats.
Hvis du ikke selv kan kode et lille plugin, så kan du bruge Elance, Odesk eller måske Fiverr. Hvis du vælger at gå efter dette link, så lav gerne et godt plugin nu hvor du er i gang.
Tip 3: Lav musik og submit det til musikkataloger
Musikkataloger er rigtig nemme at få et link fra. Og tag ikke fejl. De forskellige musikkataloger har høj PR og nogle af dem endda med do-follow. Dem med no-follow tager vi naturligvis med, for det giver trods alt lidt og så er det godt for den varieret linkprofil.
Kataloger, du kan tilføje din musik til:
Domæne | PageRank |
---|---|
Soundcloud.com | PR 8 |
BandCamp.com | PR 7 |
Purevolume.com | PR 6 |
Reverbnation.com | PR 6 |
YourListen.com | PR 5 |
Sutros.com | PR 5 |
Tip 4: Find 20 relaterede og autoritære sider og spørg om et link
Det er også en nem måde at få links på. Først, så finder du 10-20 domæner, som er relateret til den niche og det område, som din hjemmeside tager sig ud i. Og jeg har to tilgange til denne måde.
Den ene er, at gå efter PageRank og få linkjuice. Det skal være en fornuftig PageRank fra den side, du kunne tænke dig at få et link fra og så skal domænet være autoritært. Den anden er, at hjemmesiderne skal være relevante for dit website. Hvis de er det, så får du naturligvis linkjuice, men hvad der måske er endnu vigtigere, så får du sendt flere besøgende til din side fra de andre websites.
Det er naturligvis nemmere at få et link, hvis hjemmesiden i forvejen har en side, hvorfra de har samlet links fra forskellige sider ala din. Linkjuicen vil i så fald være mindre – end hvis de kun linkede til dig – men det er trods alt et link og hvis det ikke tager mere end 30 minutter for dig, at finde 20 sider og skrive 20 mails, så er det vel udmærket.
Når du har domænerne på plads, så er det i gang med at forfatte en email. Det tager ikke lang tid, at få strikket email’en sammen. Den skal selvfølgelig personliggøres lidt til hver enkelt modtager, men en stor del af indholdet er det samme. Når du har sendt mail’en, så er det om at vente eller fortsætte med andre måder at skaffe links på.
Personligt har jeg selv fået links fra A-kasser og organisationer, som, udover at være ret autoritære, også dagligt sender besøgende til mit site. Jeg fik dem ved at spørge pænt. Det kostede kun en email.
Tip 5: Anmeldelser
De fleste virksomheder bruger – eller har brugt – forskellige produkter. Hvis man har været tilfreds med dem, så kan man overveje at skrive en kort anmeldelse eller anbefaling af produktet. Den anmeldelse sender man så til produktets leverandør og, så kan man håbe, at de smider den på deres hjemmeside, for at vise deres besøgende, at deres produkt er godt. Hvis man ikke lige får et link tilbage, så spørg pænt om det.
Man kan også vælge, at skrive anmeldelsen på ens egen blog og gøre dem opmærksom på det. Det kan jo være, at de så linker til din blog eller måske ligefrem deler dit indlæg.
Denne metode kan naturligvis også bruges, hvis man har nogle samarbejdspartnere, gør brug af tjenester eller software.
Tip 6: Gæsteindlæg
Det er ganske populært at lave gæsteindlæg. Når man gæsteblogger, så skal man – i min optik – ikke fokusere på, at man får et link til ens website, men fokusere på at levere noget rigtig godt og interessant indhold.
Fordelen ved at gæsteblogge er desuden, at man kommer ud til nogle læsere, som man normalt ikke kommer ud til. Dermed får man både et link, men også gjort lidt “reklame” for sig selv – og måske fat i nogle flere læsere.
Tip 7: Donationer
At donere penge eller blive sponsor et sted, er også en måde, at få et link på. Desværre koster det lidt penge, så man skal gøre op med sig selv om linket er pengene værd.
Det kan være, at linket giver en god linkjuice, men det kan også være at linket er godt, fordi det sender en masse besøgende videre til din side, for den er relevant. Så det er måske bedre, at betale 2000,- for et link, hvis siden sender en masse besøgende (som ender med at blive kunder) end det er at betale 1500,- for et link, som kun giver linkjuice.
Måden man kan finde frem til websites, hvor man kan donere, på Google på følgende måder:
”Doner”
”Donationer”
”Støt os”
”Sponsor”
Halfdan Timm’s 3 linkbuilding tricks
Tip 8: Køb udgåede domæner
Udgåede domæner kan have mange indgående links. Hvis du er hurtig til at købe dem så snart de bliver ledige kan du vælge enten at redirecte domænet til dit eget eller at bruge det som ressource i fremtiden.
Både UnoEuro og Webhosting.dk har lister over nyligt udgåede domænenavne.
Når du køber et domænenavn skal du sørge for hurtigt at få indhold op på siden igen. Det kan fx være det gamle indhold, du kan finde ved hjælp af Wayback-Machine. Du bryder ophavsretten – men det bliver i praksis aldrig et reelt problem. Men nu har jeg sagt det. 🙂
Der er mange, der spekulerer i at købe gamle domæner, så du skal være meget hurtig, når først du går i gang. Husk at tjekke, om domænet har PR fordi det har været redirectet, hvor mange indgående links der er og så videre.
Tip 9: Gennemgå dine konkurrenters links slavisk
Der er intet nemmere end at kopiere andres arbejde. Du bliver aldrig den førende ved altid at kopiere, men et godt fundament kan være at tage dine konkurrenters arbejde og duplikere dette.
Lad mig give dig et eksempel.
Jeg har JUF.dk. En af mine konkurrenter hedder Advokatopgaver dot dk. Jeg tjekkede deres indgående links på Ahrefs.com og så, de havde et fra Ivaekst.dk. Så skrev jeg til Ivaekst.dk og spurgte, hvad der skulle til for, at jeg kunne få et lignende link.
Det viste sig så, at linket var placeret ved en fejl og det er nu blevet fjernet.
Jeg fik ikke selv et link – men jeg fik fjernet min konkurrents bedste link og det tæller immervæk også en del. 🙂
Jeg anbefaler Ahrefs.com som det bedste værktøj til at tjekke indgående links.
Tip 10: Google Plus
Der er uendeligt meget værdi at hente på Google Plus. Mange gange er indlæg og profiler på Google Plus blandt de stærkeste links fra de konkurrenter, jeg sidder og går efter i sømmene.
Du kan både lave links fra din profiltekst – der er dofollow – og fra indlæg – der også er dofollow. For at links i profilindlæg skal være dofollow kræver det, at linket bliver indsat som snippet. Se billedet herunder fra min Google Plus-profil:
Linket med et flueben er dofollow.
Linket med minustegnet foran er nofollow.
En stærk Google Plus-profil er vejen til både stærke relationer og stærke links til dit website.
Hvad er dine linkbuilding tricks?
Hvis du har nogle tricks til linkbuilding, som du vil dele med andre, så skriv dem endelig som kommentarer til dette indlæg. Du må også meget gerne cirkle mig på Google+ og følge mig på Twitter.
Og så skal der lyde et stort tak til Halfdan for at ville medvirke med 3 linkbuilding tricks.
Jeg har købt 3 andre domæner med relevans for mit konkurrence-site. Her vil jeg opdatere nyt indhold løbende og linkbuilde til – Bl.a. fra Google + og musiksiderne du foreslog 🙂
Det skulle gerne give en lille smule ekstra, selvom siderne ikke drives aktivt.
Super gode tips, tror jeg skal have prøvet den med infografikken!
Så fik du også lige en hurtig fluebens deling på G+ fra mig af 🙂
Hej Thomas,
Må jeg lige høre dig til råd nr. 8 – Køb af udgående domæner.
Hvis man køber et domænenavn, skal man så gendanne sitet 100% igen? Jeg tænker ift. værdien af de indgående links.
Hvis de sider som der linker til det udgåede domæne, ikke længere linker til det indhold, som de tidligere gjorde, har dette så en negativ effekt? = Sitet skal gendannes 100%
Eller må man gerne lave om på sitet og indholdet? Og de indgående links har stadig den samme værdi?
Det er nogle gode tips, især google+ og wordpress. Hvad er din erfaring med DMOZ.org ved godt ingen bruger det, men links derfra ser ud til at være stærke, hvis man ellers kan få sit link listet deri.
Hej Thomas.
Har lige lige læst din artikel igennem. Jeg har en google plus konto. Men hvordan er det lige man laver en dofollow link derfra? du skriver at det skal gøres som snippet, men har du en lille guide til det?