Spring til indhold

5 tips: Gør SEO nemmere med email notifikationer

  • af

Der er en række værktøjer man kan bruge til at få email notifikationer når der f.eks. bliver linket til din hjemmeside, dit navn bliver nævnt osv. De fleste kender nok Google Alerts, men der er også en række andre værktøjer, der kan sende dig notifikationer. Hvis du sætter dem rigtigt op og bruger dem rigtigt, så har du et stærkt værktøj, du kan bruge i din online markedsføringsstrategi.

I dette blogindlæg vil jeg mest gøre brug af Fresh Web Explorer fra Moz. Google Alerts er ellers et fint alternativ. Udover at man får serveret linkbuilding muligheder på et sølvfad, så bliver man hele tiden bliver påmindet om at få lavet linkbuilding, tjekke hvad ens konkurrenter skriver om, blive opdateret indenfor ens område osv. Man kan naturligvis selv vælge om man vil modtage notifikationer dagligt, ugentligt eller månedligt.

1: Linker til mine konkurrenter, men ikke til mig

Det viser dig hvilke søgeord og indhold folk skriver om. Hvis der bliver linket til dine konkurrenter og du har bedre indhold end denne, så bør der være stor mulighed for at få et link. Hvis ikke, så ved du nu hvordan du kan få et link fra dem.

Vi kan tage udgangspunkt i thomas-kramer.dk.

Min hjemmeside har selvfølgelig nogle konkurrenter på Google. Derfor vil det være oplagt, at sætte en notifikation op, der viser hvem der linker til konkurrentens domæne. Den skal ligne: RD:konkurrent.dk. Det ville naturligvis være rart hvis man kunne frasortere link, man har i forvejen. Heldigvis kan man det. I så fald skal den opsættes: rd:konkurrent.dk -RD:thomas-kramer.dk.

2: Nævner mit navn, men uden et link

De fleste af disse værktøjer kan klare dette, men desværre ikke Google Alerts. Så er det jo heldigt, at vi kan bruge Fresh Web Explorer. Du skal bare sætte en mention op der ligner.”thomas kramer -RD:thomas-kramer.dk”. Derved får du endnu en linkbuilding mulighed serveret på et sølvfad. Send vedkommende en mail, et Tweet eller lignende, og spørg om et link.

Det fungerer naturligvis bedre, hvis du bruger et firmanavn eller noget andet end et ret almindeligt navn.

3: Få idéer til indhold

Mange kender garanteret til det, at mangle idéer til et blogindlæg. Med denne mention får du en mail, hvis der er skrevet om et bestemt emne på en bestemt side. Denne metode kan være god hvis du ikke gider læse alle indlæg på en blog, men kun dem der handler om noget bestemt – altså om dit emne.

Notifikationen kan se således ud: “linkbuilding rd:sideomonlinemarketing.dk”.

4: Sig tak til dem, der linker til dig

Den er god fordi du kan se når du får nye links, se hvem der linker til dig og du kan se hvad folk skriver om dig.
Det bedste er dog, at du kan takke folk. Du gør det naturligvis af ren høflighed, men også så du kan dele det på f.eks. Twitter. Det skader jo ikke at vise frem, at andre rent faktisk synes god om dit indhold.

5: Linker til autoritære sider

Hvis du skriver om et emne hvor der allerede findes nogle meget autoritære side, så kan du måske gafle deres links. Det kræver selvfølgelig, at du ved hvornår og hvorfra de kommer.

Det kan være en specifik side på Wikipedia eller en anden meget autoritær side. Det kan også være en konkurrent hvor du ved, at du har noget bedre indhold. Indholdet skal nemlig være på plads. Er dit indhold godt nok eller nyere, så kan du måske få linket fremfor Wikipedia eller din konkurrent.

Fang mig på Google+ og følg mig på Twitter.

Spred god karma og del 🙂
Share on google
Google
Share on twitter
Twitter
Share on facebook
Facebook
0
Share on linkedin
Linkedin
0
Share on email
Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *