Apps
Alt det, jeg har bygget med AI – efter fyraften.
Apps i App Store, en Mac-app på vej og de værktøjer, jeg har bygget til min egen hverdag. Hver eneste en startede som et problem, jeg selv havde.
iPhone og Mac
Mine apps
LiveSum Strike
Målet er delt i fem felter. I hvert felt gemmer der sig et regnestykke. Svar rigtigt, og du får noget at sigte efter.
LiveTVBold
Fodbold i TV og streaming — samlet i én gratis app. Se hvilken kanal der viser kampen i dag og de næste dage, og få besked, når dit favorithold spiller.
LiveRun, Bobby, Run
Bobby er en rigtig labradoodle. Det her er hans spil — et gratis endless runner til iPhone uden reklamer, uden køb i app og uden noget, der kalder hjem.
På vejTal, Bobby, Tal!
Diktering til Mac, der forstår dansk, som det bliver talt — med kommaer og uden »øh«. Du holder en tast nede, taler, og teksten lander dér, markøren står.
Egne værktøjer
Bygget til min egen hverdag
Ikke alt, jeg bygger, ender i App Store. Det her er værktøjer, jeg bruger hver uge – og som er blevet til cases.
Webapp · BPA
I brug
Vagtplan til BPA
Fra Excel og et ringbind til mit eget system med bytter, ferie og push på telefonen.
Modul · indkøb
I brug
Madplan og storkøb
Ugens aftensmad ud fra tilbudsaviser og fryseren – med indkøbslisten i den rigtige butik.
Agenter · Grok Bot
I brug
Bot-teamet
Omkring 25 bots, der klarer rutinerne og spørger, før de gør noget afgørende.
WordPress · tema
Live
Det her site
Mit eget WordPress-tema, bygget med AI. Først i Elementor, nu helt i WordPress’ blok-editor.
Sådan bygger jeg
Jeg styrer retningen. AI’en skriver koden.
Alle mine apps er skrevet i Swift og bygget med AI-agenter som Claude Code og Cursor. Jeg beskriver, hvad der skal bygges, tester, retter til og står på mål for resultatet. AI’en tager slidet med at skrive linje efter linje.
TVBold gik fra idé til App Store på under to uger. Vagtplanen til min BPA havde en første version, der virkede, efter cirka to timer. Det, der tager tid, er ikke koden. Det er at vide, hvad man vil. Overvejer du selv at få bygget en, har jeg skrevet om, hvad en app koster.
Appsene her er ikke et portfolio, jeg har fået lov at vise. Det er apps, jeg selv driver og opdaterer – og det er den erfaring, jeg tager med, når jeg hjælper andre.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål om mine apps
Hvilke apps har du udgivet?
Tre i App Store: TVBold, der samler fodbold i dansk TV og streaming, Run, Bobby, Run, et endless runner opkaldt efter min labradoodle, og Sum Strike, et matematikspil til iPhone og Mac. Den fjerde, Tal, Bobby, Tal!, er en dikterings-app til Mac, der er på vej.
Koster dine apps noget?
De tre i App Store er gratis at hente. Run, Bobby, Run har hverken reklamer, køb i app eller abonnement. TVBold har en valgfri premium-funktion, og Sum Strike har en Pro-version. Tal, Bobby, Tal! bliver en betalt Mac-app med en gratis prøveperiode.
Laver du også Android-apps?
Nej, mine egne apps findes til iPhone og Mac.
Hvordan bygger du apps uden at være udvikler?
Med AI-agenter som Claude Code og Cursor, der skriver størstedelen af koden, mens jeg bestemmer arkitekturen og står på mål for resultatet. Det er forklaret i detaljer på siden om vibe coding.
Samler dine apps data om brugerne?
Run, Bobby, Run indsamler ingenting – ingen server, ingen analytics, ingen konto. TVBold henter kampdata udefra og har sin egen privatlivspolitik. Politikkerne er linket fra hver apps side.
Har du en idé til en app eller et værktøj?
Skriv, hvad det skal kunne, og hvem der skal bruge det. Så siger jeg ærligt, om det er en eftermiddag, et projekt – eller ikke noget for mig.