Madplan og storkøb: aftensmaden efter tilbudsavisen.

Problemet: tre tilbudsaviser og en halvtom fryser

Madplanen er ikke svær. Det er alt det rundt om den. Hvad er på tilbud i denne uge? Hvad ligger der allerede i fryseren? Og er det billigst at handle i REMA 1000 eller i Bilka? Det er den slags spørgsmål, der æder en søndag, hvis man vil gøre det ordentligt.

Så jeg byggede det ind i det samme system som min vagtplan – som et modul til min egen aftensmad og mine egne indkøb.

Det kan den

• Priser fra to butikker. Den kender priserne i REMA 1000 og Bilka.
• Ugens tilbudsaviser. Tilbud fra REMA 1000, Bilka, Netto, Lidl og føtex.
• Fryseren. Den ved, hvad der ligger, og bygger retter op om det.
• Opskrifter fra nettet. Jeg giver den et link, og opskriften bliver gemt.
• Tilbudsvagten. Varer, jeg vil købe på et godt tilbud – eventuelt under en bestemt kilopris.
• Indkøbslisten. Lavet i den butik, jeg handler i, og sammenlignet med den anden.

Sådan bruger jeg den

Ligesom vagtplanen er madplanen koblet på Claude med MCP. Så jeg skriver »Læg ugens madplan« – og får et forslag bygget op om ugens tilbud og det, der ligger i fryseren, med en indkøbsliste, der passer til butikken.

Finder den ikke en vare i Bilka, søger den igen med et andet ord og husker koblingen til næste uge. Det er de små ting, der gør, at jeg faktisk bruger den.

Det lærte jeg

Det er ikke de store funktioner, der afgør, om et værktøj bliver brugt. Det er, om det fjerner de små irritationer – som at skulle lede efter den samme vare med et nyt navn hver uge.