Hvad koster en WordPress-hjemmeside?

»Hvad koster en hjemmeside?« er i praksis to spørgsmål, der har fået det samme navn. Det ene handler om at få noget op at stå, der ser ordentligt ud og kan findes på Google. Det andet handler om at få bygget et værktøj, din forretning kører på. De to ting ligger ikke i nærheden af hinanden prisæssigt, og derfor giver et gennemsnit ingen mening.

Skabeloner koster, sider gør ikke

Den mest udbredte misforståelse er, at prisen følger antallet af sider. Det gør den næsten aldrig. Det, der koster, er antallet af sidetyper — altså hvor mange forskellige layouts der skal tegnes, kodes og testes. En webshop med tres produkter bruger én produktskabelon. En hjemmeside med fem sider, der alle ser forskellige ud, bruger fem. Den sidste er dyrest, selvom den fylder mindst i menuen.

Når jeg bygger, lægger jeg derfor arbejdet i genbrugelige byggeklodser frem for i enkeltsider. Det koster lidt mere i starten og markant mindre, hver gang der skal en ny side til.

Hvor designet kommer fra

Det er her, sprændet er størst. Der er tre veje, og de koster vidt forskelligt:

• Et købt tema, brugt som det er. Billigst, hurtigst, og du deler udseende med tusindvis af andre. Fint til at komme i gang.
• Et købt tema, tilpasset. Mellemvejen — og den, hvor folk oftest brænder penge af, fordi tilpasningerne ender med at koste mere end et rigtigt tema ville have gjort.
• Et tema kodet fra bunden. Dyrest i timer, men du får kun den kode, sitet faktisk bruger. Forskellen på de tre har jeg skrevet mere om.

Sitet her kører på den sidste slags. Det tog kortere tid, end det plejer, fordi AI-agenter lavede en stor del af skrivearbejdet — og det er en af grundene til, at sprændet mellem købetema og custom er blevet mindre, end det var for et par år siden.

Funktionalitet er ikke en afkrydsning

Webshop, booking, login, medlemsområde, integration til et økonomisystem. Hver af dem er sit eget lille projekt med sine egne kanttilfælde, og de lægger sig oven i grundprisen frem for at være inkluderet i den. Det er også her, de fleste tilbud afviger fra hinanden — ikke på selve sitet, men på hvad der er regnet med som »standard«.

Selve byggeriet er en engangsudgift. Driften er ikke, og den bliver overraskende ofte glemt i budgettet. En hjemmeside koster noget hvert eneste år, den er tændt — også hvis ingen rører den.

De faste poster

• Domæne. Den mindste post på listen. Betales én gang om året og glemmes indtil den udløber.
• Hosting. Her er sprændet stort, og det er sjældent værd at vælge det billigste. Serveren er en af de få ting, du ikke kan kode dig ud af — den sætter gulvet for, hvor hurtigt sitet kan blive.
• Licenser. Premium-plugins og temaer fornyés årligt. Et site med femten betalte plugins har en årlig regning, ingen tænkte på, da de blev installeret.
• Vedligehold. Opdateringer, backup og sikkerhed. Enten bruger du tid på det selv, eller også betaler du nogen for det. Der er ikke en tredje mulighed, der ender godt.

Månedligt eller årligt?

Nogle udbydere sælger hjemmesider som et abonnement, hvor byggeri og drift er slået sammen til én månedlig ydelse. Det ser billigt ud i starten og bliver dyrere end en engangsudgift, hvis sitet står i mange år. Vigtigere: spørg altid, hvem der ejer sitet og koden, hvis du stopper abonnementet. Hos mig følger koden med, når regningen er betalt.

Og hvad med at gøre det selv?

Det er en reel mulighed, og for en simpel side er det ofte det rigtige valg. WordPress med et ordentligt tema kan komme langt uden en udvikler. Regnestykket vender, når sitet skal kunne noget bestemt, når hastighed begynder at koste kunder, eller når du opdager, at de timer, du bruger på det, er dyrere end at få det lavet. Er du i tvivl, så spørg — jeg siger det ærligt, hvis du ikke har brug for mig.