Min fremgangsmåde da jeg startede en webshop

Jeg tænkte at det kunne være sjovt – og måske også godt – med et indlæg om hvilke overvejelser jeg gik med inden, under og efter, jeg fik den skøre idé, at jeg da skulle lave en webshop der skulle sælge projektorer. Tidligere vidste jeg intet om ehandel – nu ved jeg en del mere.

BilligProjektor.dk screenshot

BilligProjektor.dk screenshot

Da idéen ikke forsvandt 10-14 dage efter jeg fik den, kastede jeg mig egentlig ret impulsivt ud i projektet. Jeg arbejdede for en webshop (og arbejder der stadig), så nogle rutiner og arbejdsopgaver kender jeg, men alt det omkring at starte en virksomhed og en webshop havde jeg ingen anelse om hvordan foregik. Jeg tænkte at så længe jeg ikke skulle investere en masse penge i det, så kunne det ikke skade noget. Det har så også betydet, at nogle ting er gået ret langsomt, da jeg selv skulle ordne alt. På trods af mange forhindringer og nætter, hvor man har bikset og bakset med små detaljer, og skrevet de samme produkttekster for 3-4 gang, fordi ens backup eller lignende ikke virkede ordentlig, så synes jeg stadig at webshops og ehandel, er for fedt.

Finde leverandører

Inden jeg købte domæne og alt sådan noget, undersøgte jeg mulighederne for om jeg overhovedet kunne finde en leverandør. Jeg brugte faktisk kun google til det, men det var alligevel ret svært, at både finde en seriøs og ordentlig leverandør, samtidig med, at leverandøren ikke stillede krav til at jeg skulle omsætte eller købe ind hos dem for X antal kroner.

Jeg fandt nogle få stykker, sendte dem en mail med min idé og var 100% ærlig om, at jeg ikke anede hvor meget jeg ville sælge for og at mit projekt var i startfasen. Heldigvis var en af dem, som jeg skrev til, friske og meget samarbejdsvillige – noget de stadig er!

At finde en leverandør var det der tog kortest tid.

Platform til webshoppen

Mit næste punkt på dagsordenen var, at finde ud af hvilken platform webshoppen skulle laves på. Mit fokus var på, at det skulle være så omkostningsfrit som overhovedet muligt, hvorfor jeg naturligt nok fik øjnene op for både Magento og PrestaShop. De er begge open source og gratis, hvilket jo naturligvis sparer en for en del omkostninger. Tilgengæld skal man selv nørkle med alle opgraderinger og funktioner, hvilket tager tid og kan være svært.

Jeg valgte at installere både Magento og PrestaShop, så jeg kunne rode rundt med både backend og frontend. Jeg fandt nogle af de moduler jeg ville bruge i min shop, og efter at have prøve begge platforme kom jeg frem til at PrestaShop var mig.

Betalingsgateway og alt det der…

Når shoppen er sat op med de fleste af de funktioner der skal være og en masse produkter, så er det tid til at få gjort sådan at ens kunder kan betale. Jeg var relativt hurtig til at beslutte mig for, at jeg ville bruge Euroline og ikke Nets – simpelthen fordi Nets er for dyre.

Til at håndtere betalingerne var jeg rundt om både DIBS, Epay og QuickPay. De to sidste var dem jeg hældte mest til, men jeg valgte til sidst at bruge QuickPay. Igen vægtede prisen (mine omkostninger) højt her, men deres kundeservice og den nemme måde at integrere det på i shoppen, spillede også ind.

Endnu en fordel at bruge QuickPay er, at man kan indgå et samarbejde med iBill, så ens kunder kan købe på faktura og iBill inddriver pengene. Helt uden risiko for mig.

Nu til det sjove; ehandel, online markedsføring og salg

Det sjoveste ved at lave og drive en webshop er helt klart markedsføringen og at (split)teste, så man kan finde ud af hvad der skal laves om på, så man kan få kunderne til at shoppe-amok på ens webshop.

Det er fedt når man kan se, at man ranker bedre og bedre på de søgeord man vil (og skal) findes på, og at man derfor kan se i Analytics at man får flere og flere besøgende.

Besøgende - den store stigning skyldtes AdWords, som blev stoppet en uge efter.

Besøgende – den store stigning skyldtes AdWords, som blev stoppet en uge efter.

Det er klart  at der bliver lavet en masse SEO, så jeg ranker godt på de organiske søgninger. Det er dér, mest af mit fokus ligger. Dog har jeg også prøvet at teste AdWords, hvor jeg lå godt når man søgte på mine keyword. Lå godt = en af de tre øverste resultater, over de organiske søgninger. Jeg har dog ikke tænkt mig at satse på AdWords lige foreløbig.

Udover Google, så er jeg kommet på Pricerunner. Jeg har fået én måned gratis, og så må jeg se om det giver nogle ekstra salg. På de produkter hvor jeg kan tillade mig det, har jeg selvfølgelig sørget for, at jeg ligger nr. 1 med prisen!

Spred god karma og del 🙂
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on Facebook
Facebook
0Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email
About

Thomas Kramer, 28 år og bor i Køge. Arbejder med online markedsføring som søgemaskineoptimering og linkbuilding. Jeg tager gerne en snak om din forretnings online markedsføringsstrategi over en kop kaffe.

1 Comments

  1. Marta

    Hej…
    jeg fandt dig på en chat hjemeside som er skevet for mange år siden.
    så jeg er ikke helt sikker på om du er den person jeg skal kontakte 🙂

    det du forklarer her på din side er lige precis som jeg har det. jeg har tænkt på denne plan i over 2 uger nu og vil så gerne i gang med det, men jeg er totalt i startfasen, jeg aner overhovedet ikke hvordan jeg skal begynde eller hvem jeg skal kontakte.
    men jeg har tænkt mig at oprette en interenetbutik som er tilegnet mennesker på Færøerne.
    vi har ikke så mange færøeske internetbutikker med tøj og tilbehør.
    så jeg ville lige høre hvad du har at sige om det og om jeg har kontaktet den rette person. 🙂

    med venlig hilsen

    Marta

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *